ORE STRANDPARK

Fotos            Kørevejledning            Links            Kontakt 



Forside

Lokalplan for
Kongsnæs &
Ore Strandpark

Deklaration for nr. 51-86 i Ore Strandpark

Deklaration for nr.  2-45 i Ore Strandpark

 

 

 

Deklaration og Lokalplan

For området Ore Strandpark forefindes dels en deklaration tinglyst 7. maj 1969, dels en lokalplan for sommerhusområdet ved Kongsnæs og Ore (omhandler Kongsnæs Strand og Ore Strandpark). Lokalplanen er vedtaget af Stubbekøbing Byråd 26. november 1968.


Lokalplan F1-1 Stubbekøbing Kommune
Sommerhusområdet Kongsnæs - Ore Strandpark

Lokalplan F1-1. - Redegørelse

Beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanen omfatter et område til sommerhusbebyggelse øst for Stubbekøbing By, kaldet Ore Strandpark og Kongsnæsgård. Udstykning af det førstnævnte område påbegyndtes i 1960erne, mens udstykning af Kongsnæs området er sket i flere etaper i løbet af 1970erne.

Ore Strandpark er udstykket i 81 parceller, mens Kongsnæsgård er udstykket i 227 parceller og det skønnes at begge områder er 80-90% udbygget. Området er forsynet med alle tekniske anlæg, som vand-, kloak-, el-, telefon- og fællesantenneforsyning.

Områdets fællesanliggender varetages af 2 grundejerforeninger, hhv. Ore Strandpark og Kongsnæsgård, der bl.a. sørger for nødvendig vedligeholdelse af området veje, stier, p-pladser og fællesarealer, ligesom man har påtaleret overfor de for området gældende bestemmelser.

Planens baggrund og formål

Bestemmelserne om områdets anvendelse, bebyggelsesregulerende bestemmelser, bestemmelser om beplantning, parkering m.v. reguleres i øjeblikket af en række tinglyste deklarationer oprettet i takt med udstykning af områderne.

På opfordring fra grundejerforeningen Kongsnæsgård søges bestemmelserne i de forskellige

Deklarationer samlet i en lokalplan, som man efterfølgende har besluttet skal gælde for hele sommerhusområdet. Det giver et langt bedre overblik over gø1dende bestemmelser for den enkelte parcel ejer/bygherre, og et enklere administrationsgrundlag for bygningsmyndighederne. Da rådighedsservitutter ikke kan ophæves af en lokalplan er det dog nødvendigt at opretholde visse bestemmelser i de tinglyste deklarationer. Det fremgår af lokalplanen, hvilke servitutter der ophæves.

På baggrund af indhøstede erfaringer findes det forsvarligt at lempe bestemmelserne vedr. byggefelter m.v. i forhold til nugø1dende bestemmelser.

Gennem fastlæggelse af en række bestemmelser om veje og stier, udstykning, bebyggelse og beplantning har planen til formål at fastholde områdets karakter af et velordnet, karakterfuldt sommerhusområde, med åbenbare rekreative kvaliteter.

 

Grundstørrelser, vejadgang m.v.

Lokalplanområdet omfatter et areal på i alt Ca. 47 ha, fordelt med Ca. 13,5 ha. i Ore Strandpark og Ca. 33,5 ha. på Kongsnæsgård.

Grundstørrelserne i Ore Strandpark ligger alle tæt på 1200 m2.

I Kongsnæs området ligger de fleste grundstørrelser omkring 800 m2, idet der til dels kompenseres for de mindre grundstørrelser gennem udlæg af betydelige grønne fællesarealer.

Strandpark har adgang ad den offentlige vej Ore Strandvej, mens Kongsnæsgård har adgang ad den offentlige vej Kongsnæsvej.

  

Forhold til anden planlægning

Lokalplanområdet er i kommuneplanen udlagt til sommerhusområde F1 : Ore. For området er fastlagt følgende rammebestemmelser;

Anvendelse:               
Områdets anvendelse fastægges til sommerhusbebyggelse.

Bebyggelsestæthed:
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må Ikke overstige 10

 Bygningshøjder:               
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end] etage og med en maksimal bygningshøjde på 5 m.

 Friarealer:               
Eksisterende grønne områder i forbinde/se med sommerhusområdet skal friholdes for bebyggelse.

Andet:               
Områdets udstykning og bebyggelse fastægges i overensstemmelse med de af Byrådet godkendte tinglyste deklarationer. Under forudsætning af at regionplanen ændres ved revision en i 1993, kan området udvides mod øst som angivet på bilagskortet bag i planen. Rammebestemmelser, som sikrer at anvendelsen fastlægges til tæt bebyggelse, skal herefter fastlægges i et tillæg til kommuneplanen.

 

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens og regionplanens retningslinier og skønnes i det hele taget at være uden konflikter i forhold til overordnet planlægning.

 

Midlertidige retsvirkninger

Fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan.

Der gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse.

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.

Disse midlertidige retsvirkninger gø1der fra 28. juli 1998, indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst til 28. juli 1999.

Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet eventuelt tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget. Tilladelse kan kun gives, såfremt dette også er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om at påbegynde lokalplanpligtigt byggeri eller anlæg.

 

Stubbekøbing Kommune Lokalplan F1-1.

Sommerhusområde ved Kongsnæs - Ore.

I henhold til planlovens kap. 5 (lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i nedennævnte § 2 fastlagte område.

 

1. Lokalplanens formål

Lokalplanen har til formal:

 - at skabe et bedre overblik over gældende bestemmelser om bebyggelse, benyttelse, beplantning, parkering m.v. De pågældende bestemmelser administreres i øjeblikket på baggrund af en række tinglyste deklarationer.

- at fastholde områdets fremtidige anvendelse til sommerhusbebyggelse.

- at sikre et rekreativt, velfungerende fritidsmiljø ved at

    - fastlægge retningslinier for udstykning
    - fastlægge veje og stier, herunder sikre offentlighedens adgang til strandarealerne.
    - fastlægge bestemmelser om bebyggelse, benyttelse, beplantning, parkering m.v.

2. Område og zonestatus

2.1. Lokalplanens område opdeles i område A. Kongsnæs og område B. Ore Strandpark. Området omfatter de på bilag nr. 1 anførte ejendomme. Området har status af sommerhusområde, hvilket forbliver uændret.

 

3. Områdets anvendelse

3.1. Det samlede område må kun anvendes til sommerhusbebyggelse, det vil sige bebyggelse, der kun må bebos i tidsrummet 1. april - 30. september og uden for dette tidsrum kun i kortvarige feri­er, weekends og lign.

På de 2 hovedparceller matr. nr. 1d og 2c, Ore by, Aastrup kan der indrettes helårsbeboelse, lige­som der fra bygningerne på de 2 nævnte ejendomme kan etableres butiksvirksomhed til forsyning med et sommerhuskvarters nødvendige forbrugsvarer eller drives pensionats- og cafeteriavirksom­hed. Den lovlige helårsbeboelse på matr. nr. 14a, Ore by, Aastrup kan fortsættes som hidtil.

 

3.2. Indenfor lokalplanens gyldighedsområde er det forbudt at drive nogen form for virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller på anden made er til ulempe for de omboende jfr. dog stk. 1. om hovedparcellerne og om helårsbeboelsen på matr. nr. 14a.

 

3.3. Det er ikke tilladt på parcellerne at holde husdyr i erhvervsmæssigt øjemed. Husdyrhold må kun omfatte kæledyr som hunde, katte, fugle og lign. og kun såfremt dyreholdet ikke er til gene for områdets øvrige beboere. Hunde skal føres i snor, nar de færdes udenfor ejerens egen parcel.

 

3.4. Parcellerne og fællesarealerne skal stedse henligge i ordentlig og ryddeliggjort stand. Finder de påtaleberettigede, at en parcel, eller et fællesareal, henligger i skæmmende eller uordentlig stand, eller at et areal anvendes i strid med bestemmelserne i denne lokalplan, kan disse stille krav om foranstaltninger, der bringer de ulovlige forhold til ophør for den/de ansvarliges regning.

 

4. Udstykning og byggefelter

4.1. Udstykning er foretaget efter den på kortbilag 1 viste plan og yderligere udstykning af parcel­ler kan ikke forventes godkendt.

 

4.2. På grunde i område A er der fastlagt byggefelter som vist på kortbilag 2A og 2B. Beboelseshuset skal, efter nærmere i pkt. 6 angivne bestemmelser placeres i byggefeltet.

 

5. Vej-, Sti- og Parkeringsforhold

5.1. Den offentlige vej Kongsnæsvej anlægges og vedligeholdes med asfalt, mens områdets private veje, stier og parkeringspladser anlægges og vedligeholdes med grusbelægning eller lign.

 

5.2. Der må kun etableres een indkørsel fra vej og mod til den enkelte parcel.

 

5.3. Parkering skal finde sted på privat grund, eller på de i området indrettede parkeringspladser. På hver parcel skal indrettes 2 parkeringspladser. Er der garage- eller carportplads til en eller flere biler, nedsættes kravet til parkeringsplads. Gæsteparkering kan tillades på rabatten udfor den en­kelte parcel, hvis det kan ske uden at rabatten ødelægges og uden at kørebanen spærres eller nedkrænkes i bredde.

 

5.4. Campingvogne, bade og bådtrailere må ikke henstilles/parkeres udenfor parcellerne uden grundejerforeningens tilladelse, ligesom campingvogne kun må parkeres på parcellerne i kortere tid forbindelse med ferieophold. Vinteropbevaring, og henstilling af uindregistrerede campingvogne på parceller, veje, fællesarea­ler m.v. er ikke tilladt.

 

5.5. Offentligheden skal tillades færdsel til fods gennem de på kortbilag 1 angivne fællesarealer mellem kystlinien og de udstykkede parceller og kørende færdsel til parkeringsplads for enden af Granhegnet. Færdsel og ophold på stranden er tilladt jfr. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser herom.

 

6. Bebyggelsens omfang og placering

6.1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 10, beregnet i forhold til den enkelte parcels areal uden tillæg for andel i fællesarealer. Grunde under 1.000 m2 kan tillades be­bygget med indtil 100 m2 bruttoetageareal.

 

6.2. På hver selvstændig matrikuleret ejendom må kun opføres een beboelsesbygning (sommerhus) på mm. 30 m2, foruden udhus, garage og/eller carport.

 

6.3. Hovedhuset skal placeres parallelt med-, eller vinkelret på adgangsvejen. På grunde med byg­gefelt skal bygningen eller hovedhusets tagryg ligge parallelt med byggefeltets langside.

 

6.4. Sommerhuse skal holdes mindst 5,00 m fra skel mod nabo eller sti. Denne afstand gælder også for udestuer, karnapper, verandaer, svømmebassiner, skorstene, havepejse m.v., samt opholdsarealer, som hæves mere end 0,30 m over naturligt terræn.

 

6.5. På grunde med byggefelt skal boligbebyggelsen placeres indenfor byggefeltets grænser. Det kan i særlige tilfælde tillades, at op til 25% af boligarealet placeres udenfor byggefeltet, nar det sikres, at mindste afstanden til vej-, sti-, og naboskel på 5 m respekteres. På grunde, der er berørt af strandbyggelinie, kan bebyggelse ikke opføres udenfor byggefeltet, hvis bebyggelsen derved place­res strandværts strandbyggelinien.

 

6.6. Garager, carporte, udhuse og drivhuse på tilsammen højst 35 m2 må opføres 1,50 m fra skel mod nabo eller sti, nar den samlede længde ikke overstiger 19,00 m og højden af den del af bygningen, der ligger nærmere skel end 5,00 m ikke overstiger 2,50 m.

 

6.7. Ingen bygning må opføres med mere end een etage og udnyttet tagetage er ikke tilladt. Tag højden må ikke overstige 350 og bygningens samlede højde må ikke overstige 5,00 m. Yder­væggens højde, malt fra terræn til det punkt, hvor ydervægsplan og tagfladeplan skærer hinanden, må ikke overstige 3,00 m. De angivne højder males fra grundens naturlige terræn. Hvis grunden bar skrånende terræn eller større niveauforskelle, skal højden dog males fra et af bygningsmyndigheden fastsat terrænniveau­plan.

 

6.8. Bygningernes gulvkvote må max. ligge 0,3 m over det i pkt. 6.7. nævnte terrænniveauplan.

7. Bebyggelsens ydre fremtræden

7.1. Til byggeri indenfor lokalplanområdet må der ikke udvendigt anvendes brugte materialer, medmindre de efter bygningsmyndighedens og grundejerforeningens skøn fremtræder fuldstændig som nye.

 

7.2. Udvendige synlige bygningsdele må kun fremtræde i farver, dannet af jordfarverne okker, ’terre de sienne’, umbra, engelsk rødt og dodenkop, eller disses blanding med hvidt og sort, således at jord­farvene er dominerende i blandingsforholdet.

 

7.3. Blanke eller reflekterende tag materialer må ikke anvendes, medmindre de indgår i bygningens opvarmningssystem.

 

8. Beplantning og hegn

8.1. Enhver parcel ejer er pligtig at hegne sin grund senest ½ år efter skødets tinglysning og har fuld hegnspligt mod vej, sti, nabo og fællesarealer. Hvad angår spørgsmål om etablering af egne hegn eller fælleshegn og om fordeling af udgifterne hertil, om vedligeholdelse, ombytning, ændring ­og sløjfning af hegn henvises til hegnslovens bestemmelser desangående.

 

8.2. Alle hegn skal etableres som levende hegn i bøg, liguster, taks eller andre alm. hækplanter og skal stedse beskæres til sammenhængende buskform.

 

8.3. På parcellerne må der ikke plantes træer på en sådan måde, at de ved urimelig højde og tæthed og skovagtig karakter. Ingen træer kan dog kræves nedskåret eller fældet, såfremt deres højde ikke overstiger 3 m, og de ikke er plantet nærmere skel end 4 m og den indbyrdes afstand mellem træ­erne ikke er mindre end 4 m.

 

8.4. Det er tilladt den enkelte parcelejer at opsætte dyrehegn på træpæle på egen grund og inden for det levende hegn. Dyrehegnets højde må ikke overstige højden af det levende hegn.

 

9. Ubeboede arealer

9.1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lign. sikres et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af brønde, byggematerialer m.v. skal iagttages.

 

10. Forudsætninger for ibrugtagen af beboelse

10.1. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er forsynet med tagrender og tagnedløb.

 

11. Grundejerforening

11.1. Grundejerforeningerne bibeholdes som angivet i de tinglyste deklarationer for områderne.

 

12. Ledningsanlæg, antenne m.v.

12.1. Alle ledninger for el, vej- og pladsbelysning, tv, telefon og fællesantenne indenfor lokalplanområdet, skal etableres som jordkabler

 

12.2. Al bebyggelse indenfor lokalplanområdet skal tilsluttes fælles kloak-, vand-, el-, telefon- og antenneanlæg. Regn- og overfladevand må ikke tilsluttes offentlig kloak, men kan føres til faskiner, der skal placeres mindst 5 m fra beboelseshus og mindst 2,5 m fra øvrig bebyggelse.

 

12.3. Hvis det skønnes nødvendigt, at forsyningsledninger af enhver art (kloak, vand, el, telefon, fællesantenne eller lign.) skal føres over parceller eller fri arealer er den enkelte parcelejer pligtig at tale dette og give adgang til ledningernes fremtidige vedligeholdelse.

 

12.4. Den enkelte parcelejer er pligtig at vedligeholde og foretage nødvendig renovering af de markdræn, der måtte være beliggende på den enkelte parcel. Grundejerforeningen har samme forpligtelse overfor markdræn beliggende på fællesarealer m.v.

 

12.5. På parcellerne må ikke opsættes synlige radio- eller fjernsynsantenner. Mindre parabolantenner kan tillades opsat efter indhentet tilladelse hos bygningsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse til placering af parabolantenner over bygningsprofil kan ikke forventes meddelt.

 

13. Ophævelse af servitutter

13.1. I medfør af planlægningslovens § 15 stk. 2 nr. 16 ophæves følgende servitutbestemmelser;

Område A. Kongsnæs

a) Dokument angående udstykningsplan, bebyggelse og benyttelse m.v. er tinglyst 11/10-1972 på matr. nr. 1d, 1m - 1bø Ore by, Aastrup og matr. nr. 1ca, 1cs – 1eø Karlsfelt Hovedgård, Aastrup og påtegning tinglyst 20/11-1987 på samme ejendomme:

§ 2 (udstykning), § 3 stk. 1, 2 og 3 (benyttelse), § 4 (bebyggelse), § 6 stk. 1 (interne beplantede arealer), § 12 stk. 1 og 2 (hegn) og påtegning tinglyst 20/11-1987.

b) Dokument angående udstykningsplan, bebyggelse og benyttelse m.v. er tinglyst 19/09-1974 på matr. nr. 10e – 10q og 1cd – 1fk Ore by, Aastrup og påtegning tinglyst 20/11-1987 på samme ejen­domme.

§ 2 (udstykning), § 3 stk. 1, 2 og 3 (benyttelse), § 4 (bebyggelse), § 11 stk. 2 (hegn) og påtegning tinglyst 20/11-1987.

c) Dokument angående beplantning m . v. er tinglyst 19/09-1974 på matr. nr. 1cd – 1fk Ore by, Aastrup

Dokumentet aflyses i sin helhed.

 

Område B. Ore Strandpark

d)   Dokumenter ang. bebyggelse, forbud mod næringsdrift, parkering, etablering af hegn og indkør­sel, pligt til at være medlem af et ejerlaug m.m. tinglyst 13/7-1966 på matr. nr. 2c - 2r, 2av, 2bi –2cu Ore by, Aastrup og 9/5-1969 på matr. nr. 2c, 2v, 2av, 2bi – 2cu Ore by, Aastrup.

Afsnit 2 (udstykning), afsnit 3 (bebyggelse), afsnit 6 (erhverv) og afsnit 10 (indkørsler).

 

14. Retsvirkninger

14.1. Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges, eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

 

14.2. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

 


Deklaration for grunde 51-86 - Ore Strandpark

Undertegnede ejere af ejendommen matr. nr. 2c Ore By, Åstrup Sogn pålægger herved for os og efterfølgende ejere følgende bestemmelser på de som parcellerne nr. 51 til 86 på vedhæftede deklarationsplan viste under udstykning værende parceller, hvilke bestemmel­ser vil være at tinglyse som servitutstiftende på disse parceller:

Arealet udstykkes under hensyntagen til bestemmelserne I det under stadfæstelse værende tillæg nr. 3 til den kommunale bygningsvedtægt og efter de på den vedhæftede plan (udstykningsplanen) viste retningslinjer og i de anførte arealer.

Parcellerne må  således som bygningsvedtægten kræver det, kun anvendes til sommerhusbebyggelse, og der må kun opføres et sommerhus med et mindste bruttobebygget areal på 20 m2 på hver parcel, og dette må ikke indrettes til beboelse for mere end én familie. Der må ikke opføres ens sommerhuse på tilgrænsende parceller, og sommerhusenes farver på udvendige sider samt tag skal være holdt i afdæmpede nuancer, således at grelle farvekontraster ikke fremkommer. Naturlige ’jordfarve’ vil være at foretrække til husenes facader m.v. Sommerhusene må højst opføres i ét plan, og de må kun benyttes til beboelse i tidsrummet 1. maj til 30. sept.; dog skal det være tilladt at overnatte i sommerhusene enkelte nætter i forbindelse med weekends eller andre helligdage, fridage i den øvrige del af året. Opføres der udhus eller garagebygninger må disse ikke være højere end 2,2 m over terræn. Opførelsen af bygninger må endvidere overholde de til enhver tid gældende bestemmelser i kommunens bygningsreglement.

Ved en parcels bebyggelse påhviler det ejeren at tilslutte sig de til parcellernes forsyning med friskvand allerede nedlagte frisk­vandsledninger. Eventuel tilslutningsafgift må betales i henhold til gældende bestemmelse herfor og ledningernes vedligeholdelse sker efter de af vandværket fastsatte bestemmelser herom.

Ved en parcels bebyggelse påhviler det ejeren forud at søge sognerådet om godkendelse af den form for afvandings- og spildevandsafløb, der ønskes benyttet. De over parcellerne gældende drænledninger må på ingen måde nogensinde generes, og den enkelte parcelejer skal tåle disse ledningers vedligeholdelse og nødvendige eftersyn.

Det er forbudt at drive nogen som helst form for erhverv på parcellerne (med undtagelse af parcellen  nr. 79) eller fra de på denne opførte bygninger. (Fra bygningerne på parcel nr. 79 må etableres butiksvirksomhed til forsyning med et sommerhuskvarters nødvendige forbrugsvarer).

Det påhviler enhver parcelejer at efterkomme, at der kun par­keres de til ejendommens beboere eller gæster hørende automobiler på det langs vejen indrettede parkeringsareal (græsrabat) og på en sådan måde, at kørebanen ikke spærres eller indskrænkes i bredde. Hører der mere end et automobil fast til en hvilken som helst ejendom påhviler det ejeren at lade indrette parkeringsmulighed inde på den pågældende ejendom for de overskydende antal motorkøretøjer.

Køberen af en parcel er pligtig at hegne sin parcel senest 2 år efter skødets tinglysning, og har fuld hegnspligt overfor hegn imod vej samt indtil salg af naboparcel finder sted (efter salg af nabo­parcel deles hegnsudgifterne ligeligt).

Eventuelle facadehegn skal udføres som levende hegn (beplantede bælter, evt. hække), langs vej skal der plantes mindst 30 cm indenfor skellinien.

Der må kun etableres én indkørsel fra vej på den enkelte parcel.

Der må ikke på parcellerne findes træer på en sådan måde, at de ved urimelig højde får skovagtig karakter. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til at bevare udsigtsmuligheder fra de enkelte parceller. Dog kan ingen beplantning kræves nedskåret eller fjernet, når den ikke overstiger 5 m i højden, og ikke er plantet tættere end 4 m fra skel og 4 m mellem de enkelte større træer.

For hække og lign. gælder hegnslovens bestemmelser.

For at skabe så rolige og rekreative forhold som muligt, er det forbudt at anvende radio og grammofon eller lign. i det fri, og i de opførte sommerhusbebyggelser for åbentstående døre og vinduer m.v. ligesom enhver form for motor- eller anden mekanisk larm samt vedva­rende højrøstethed ikke må finde sted.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en fremtidig parcel at være medlem af det ejerlaug, der af de nuværende ejere er dannet ved udstykningen af parcellerne 2 til 45 af matr. nr. 2c, således som det er bestemt ved tinglyst deklaration på disse ejendomme (tinglysningsdato 13.07.1966) og pligten for de nuværende ejere til at være medlemmer af ejerlavet i egenskab af parcel ejere, træder først i kraft 2 år efter at nærværende deklaration er tinglyst. Under det omhandlede ejerlavs virkeområde er henlagt:

  1. ren- og vedligeholdelse af de over udstykningsarealet udlagte 6,00 og 8,00 m brede veje, samt den 20 m brede grønning med tilhørende fælles strandareal, der alle anlægges af de nuværende ejere (sælgerne), og de afgifter som ejendomme der allerede er tilsluttet disse veje måtte give, skal tilfalde ejerlauget. Ejerlauget skal ligeledes respektere, at andre parceller fra anden til vejene færdselsberettigede arealer, fremtidigt benytter disse veje, men er berettiget til at afkræve afgifter af tilsvarende størrelse for den benyttelse af en sådan parcels ejer, som vejlaget opkræver hos et af dens medlemmer for en tilsvarende benyt­telse.
  2. at tage skøde på vej- og fællesarealerne (parcel nr. 46 og 86) når dette måtte blive tilbudt. Det bemærkes, at det skal være tilladt ved evt. senere udstykning fra resten af ejendommen matr. nr. 2c at give sådanne parceller adgangs­ret m.v. til fællesarealerne, herunder stranden, når der på, lægges disse parcellers ejere samme forpligtelser, som der påhviler ejerne af parcellerne stammende fra denne ejendoms udstykning.
  3. at vedligeholde det over hele ejendommen nedlagte drænledningssysten i den udstrækning det matte være nødvendigt.
  4. at vedligeholde det på udstykningsarealet nedlagte hovedledningsnet for vandforsyning.
  5. at lade etablere elektriske hovedledningsnet til brug for de enkelte parceller.
  6. at vedligeholde og gennem nødvendig strandbredspleje at holde den fælles strandbred i god og formålsmæssig stand samt tillige evt. varetage opsætning af bade- og bådebroer m.v.
  7. at varetage øvrige fællesanliggender, der enten findes eller måtte komme, og som det må være hensigtsmæssigt og naturligt, at samtlige lodsejere i fællesskab løser.
  8. at opkræve og økonomisk forvalte de beløb, som gennemførelsen af ovennævnte ting matte vise sig at være nødvendige i henhold til de for ejerlauget til enhver tid hørende gyldige vedtægter  første gang som vedtægterne er udarbejdet af de nuværende ejere ved ejerlaugets dannelse.

Påtaleret overfor ovenstående bestemmelser tilkommer alene de nuværende ejere så længe disse står som ejere af én eller flere af de fremtidige parceller. nr. 51 til 86 af matr. nr. 2c, derefter over­drages påtaleretten til ejerlauget.

Medpåtaleberettiget er endvidere Åstrup sogneråd, hvis samtykke ligeledes kræves ved en eventuel ophævelse af nærværende bestemmelser. Ophæves ejerlauget, af en eller anden grund (f.eks. indlæggelse under andet ejerlaug eller grundejerforening) bliver påtale­retten alene at udøve af Åstrup sogneråd.

De til enhver tid værende påtaleberettigede er berettigede til at tilstede sådanne mindre væsentlige afvigelser fra disse bestemmelser, som i det enkelte tilfælde efter de påtaleberettigedes skøn findes rimelige og uden at tilsidesætte den enkelte parcel ejers interesse i den pågældende bestemmelses overholdelse.

Det påhviler derfor de til enhver tid værende påtaleberettigede om nødvendigt at indhente en udtalelse fra de parcel ejere, der er nærmest boende eller på anden måde mest interesserede i det foreliggende spørgsmål (ved nærmest boende parcel ejere  forstås her kun ejere af parceller stammende fra nærværende udstykningsareal).

Nærværende deklaration vil være at. tinglyse som servitutstiftende på ovennævnte matr. nr. 2c Ore By, Åstrup Sogn, med bemærkning, at det kun vedrører de under udstykning værende parceller 51 til 86 af denne ejendom, og med hensyn til de på ejendommen allerede hvilende servitutter og byrder henvises til ejendommens blad i ting­bogen.

København, den 17. marts 1969
Hj. Ibsen (sign.) / C. Sagild  (sign.)

Tilladelse til tinglysning af nærværende deklaration tillades herved iht. bestemmelserne i Landsbyggelovens paragraf 4.

Åstrup sogneråd den 24. maj 1960
P.S.V.
Carl Carstensen (sign.)

Ved landbrugsministeriets skrivelse af 16. januar l969 er matr. nr. 2c blevet udstykket i parcellerne matr. nr. 2c, 2bk, 2bl, 2bm, 2br, 2-bo, 2bp, 2bq, 2br, 2bs, 2bt, 2bu, 2bv, 2bx, 2by, 2bz, 2bæ, 2bø,   2ca, 2cb, 2cc, 2cd Ore By, og nærværende deklaration vedrører alle disse nye matr. numre foruden matr. nr. 2c. De her nævnte matr. numre er endvidere påført deklarations planen.

Hørsholm  den 2. april 1969.
Sv. Asser Knudsen (sign.)
Landinspektør

Tinglyst d. 7. maj 1969


Deklaration for grunde 2-45 - Ore Strandpark

Undertegnede ejere af ejendommen matr. 2 c Ore By og Sogn pålægger herved for os og efterfølgende ejere følgende bestemmelser på de som parcellerne nr. 2 til 45 på vedhæftede deklarationsplan viste under udstykning værende parceller, hvilke bestemmelser vil være at tinglyse som servitutstiftende på disse parceller.

Arealet udstykkes under hensyntagen til de i den kommunale bygningsvedtægts tillæg af 14. april 1965 indeholdte bestemmelser og efter de på den vedhæftede plan (udstykningsplanen) viste retningslinjer og i de anførte arealer.

Parcellerne må således som bygningsvedtægten kræver det, kun anvendes til sommerhusbebyggelse, og der må kun opføres et sommerhus med et mindste brutto-bebygget areal på 20 kvm. på hver parcel, og dette må ikke indrettes til beboelse for mere end en familie. Der må ikke opføres ens sommerhuse på tilgrænsende parceller, og sommerhusenes farver på udvendige sider samt tag skal være holdt i afdæmpede nuancer, således at grelle farvekontraster ikke fremkommer. Naturlige ”jordfarver” vil være at foretrække til husenes facader m.v. Sommerhusene må højst opføres i 1 plan, og de må kun benyttes til beboelse i tidsrummet 1. maj til 30. september, dog skal det være tilladt at overnatte i sommerhusene enkelte nætter i forbindelse med weekends eller andre helligdagsfridage i den øvrige del af året. Opføres der udhuse eller garagebygninger må disse ikke være højere end 2,2 m over terræn. Opførelsen af bygninger må endvidere overholde de til enhver tid gældende bestemmelse i Kommunens bygningsreglement.

Ved en parcels bebyggelse påhviler det ejeren at tilslutte sig de til parcellernes forsyning med friskvand nedlagte friskvandsledninger, som nedlægges af de nuværende ejere forinden parcellernes salg. Eventuel tilslutningsafgift må betales i henhold til gældende bestemmelse herfor og ledningernes vedligeholdelse sker efter de af vandværket fastsatte bestemmelser herom.

Ved en parcels bebyggelse påhviler det ejeren forud at søge sognerådet om godkendelse af den form for afvandings- og spildevandsafløb, der ønskes benyttet. De over parcellerne gående drænledninger må på ingen måde nogensinde generes, og den enkelte parcelejer skal tåle disse ledningers vedligeholdelse og nødvendige eftersyn.

Det er forbudt at drive nogen som helst form for erhverv på parcellerne (med undtagelse af parcellen nr. 6 og ejendommens hovedbygninger på pc. 1) eller fra de på disse opførte bygninger. (Fra bygningerne på parcel 1 og 6 må etableres butiksvirksomhed til forsyning med et sommerhuskvarters nødvendige forbrugsvarer og på parcel nr. 1 må tillige drives pensionats- og cafeteriavirksomhed).

Det påhviler enhver parcelejer at efterkomme, at der kun parkeres de til ejendommens beboere eller gæster hørende automobiler på det langs vejen indrettede parkeringsareal (græsrabat) og på en sådan måde, at kørebanen ikke spærres eller indskrænkes i bredde. Hører der mere end 1 automobil fast til en hvilken som helst ejendom, påhviler det ejeren at lade indrette parkeringsmulighed inde på den pågældende ejendom for de overskydende antal motorkøretøjer.

Køberen af en parcel er pligtig at hegne sin parcel senest ½ år efter skødets tinglysning, og har fuld hegnspligt overfor hegn imod vej samt indtil salg af naboparcel finder sted (efter salg af naboparcel deles hegnsudgifterne ligeligt).

Eventuelle facadehegn skal udføres som levende hegn (beplantede bælter, evt. hække), langs vej skal der plantes mindst 30 cm. indenfor  skellinien.

Der må kun etableres en indkørsel fra vej og ind til den enkelte parcel.

Der må ikke på parcellerne plantes træer på en sådan måde, at de ved urimelig højde får skovagtig karakter. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til at bevare udsigtsmuligheder fra de enkelte parceller. Dog kan ingen beplantning kræves nedskåret eller fjernet, når den ikke overstiger 3 m i højden, og ikke er plantet tættere end 4 m fra skel og 4 m mellem de enkelte større træer.

For hække o.lign. gælder hegnslovens bestemmelser.

For at skabe så rolige og rekreative forhold som muligt, er det forbudt at anvende radio og grammofon eller lign. i det fri, og i de opførte sommerhusbebyggelser for åbentstående døre og vinduer m.v., ligesom enhver form for motor- eller anden mekanisk larm samt vedvarende højrøstethed ikke må finde sted.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en fremtidig parcel at være medlem af et ejerlaug, der af de nuværende ejere foranlediges dannet, når mindst ½ af de fremtidige parceller er solgte, og pligten for de nuværende ejere til at være medlemmer af ejerlauget i egenskab af parcelejere, træder først i kraft 2 år efter, at ejerlauget er dannet. Under dette ejerlaugs virkeområde henlægges:

1) ren- og vedligeholdelse af de over udstykningsarealet udlagte 6,00 og 8,00 m. brede veje, samt den 20 m grønning med tilhørende fælles strandareal, der alle anlægges af de nuværende ejere (sælgerne), og de afgifter som ejendomme, der   allerede er tilsluttet disse veje måtte give, skal tilfalde ejerlauget. Ejerlauget skal ligeledes respektere, at andre parceller fra anden til vejene færdselsberettigede arealer, fremtidigt benytter disse veje, men er berettiget til at afkræve afgifter af tilsvarende størrelse for denne benyttelse af en sådan parcels ejer, som vejlaget opkræver hos et af dens medlemmer for en tilsvarende benyttelse.

2) at tage skøde på vej og fællesarealerne (parcel nr. 46 af matr. nr. 2 c), når dette måtte blive tilbudt. Det bemærkes, at det skal være tilladt ved evt. senere udstykning fra resten af ejendommen matr. nr. 2 c at give sådanne parceller adgangsret m.v. til fællesarealerne, herunder stranden, når der pålægges disse parcellers ejere samme forpligtelser, som der påhviler ejerne af parcellerne 2 til 45 ved nærværende udstykning.

3) at vedligeholde det over hele ejendommen nedlagte drænledningssystem i den udstrækning det måtte være nødvendigt.

4) at vedligeholde det på udstykningsarealet nedlagte hovedledningsnet for vandforsyning.

5) evt. at lade etablere elektriske hovedledningsnet til brug for de enkelte parceller.

6) at vedligeholde og gennem nødvendig strandbredspleje at holde den fælles strandbred i god og formålsmæssig stand samt tillige evt. varetage opsætning af bade- og bådebroer m.v.

7) at varetage øvrige fællesanliggender, der enten findes eller måtte komme, og som det må være hensigtsmæssigt og naturligt, at samtlige lodsejere i fællesskab løser.

8) at opkræve og økonomisk forvalte de beløb, som gennemførelsen af ovennævnte ting måtte vise sig at være nødvendige i henhold til de for ejerlauget til enhver tid værende gyldige vedtægter, første gang som vedtægterne udarbejdes af de nuværende ejere ved ejerlaugets dannelse.

Påtaleret ovenfor ovenstående bestemmelser tilkommer alene de nuværende ejere så længe disse står som ejere af en eller flere af de fremtidige parceller, derefter overdrages påtaleretten til ejerlauget.

Medpåtaleberettiget er endvidere Åstrup Sogneråd, hvis samtykke ligeledes kræves ved en eventuel ophævelse af nærværende bestemmelser. Ophæves ejerlauget af en eller anden grund (f.eks. indlæggelse under andet ejerlaug eller grundejerforening) bliver påtaleretten alene at udøve af Åstrup Sogneråd.

De til enhver tid påtaleberettigede er berettigede til at tilstede sådanne mindre væsentlige afvigelser fra disse bestemmelser, som i det enkelte tilfælde efter de påtaleberettigedes skøn findes rimelige og uden at tilsidesætte den enkelte parcelejers interesse i den pågældende bestemmelses overholdelse.

Det påhviler derefter de til enhver tid værende påtaleberettigede om nødvendigt at indhente en udtalelse fra de parcelejere, der er nærmest boende eller på anden måde mest interesserede i det foreliggende spørgsmål (ved nærmestboede parcelejere forstås her kun ejere af parceller stammende fra nærværende udstykningsareal).

Nærværende deklaration vil være at tinglyse som servitutstiftende på ovennævnte matr. nr. 2 c Ore By, Åstrup Sogn, med bemærkning, at det kun vedrører de under udstykning værende parceller 2 til 46 af denne ejendom, og med hensyn til de på ejendommen allerede hvilende servitutter og byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen.

Sv. Asser Knudsen (sign.)
Landinspektør

Udfærdiget og tinglyst 23. maj 1966